diagnoserod 2

I ”Ugeskriftet” var en videnskabelig tekst -
”Arbejdsrelateret stress” (ARS) PUBLICERET PÅ
UGESKRIFTET.DK: 11. februar 2019 - der beskriver problemerne med diagnoserne og nævner at man kan ”anvende Z56.6 »Anden fysisk eller mental belastning i forbindelse med arbejde« eller Z73.3 »Stressbelastning, ikke klassificeret andetsteds«. Disse diagnoser anvendes som oftest ikke alene, da de ikke angiver patientens sygdomsstatus, men snarere bruges til at beskrive eksponeringer, der påvirker patientens helbred”. 3/

​

Disse diagnoser er så heller ikke til at finde for borgeren.

​

Sverige anvender ”Udmatningssyndrom” diagnosen

I Sverige har Socialstyrelsen i 2003 vedtaget og beskrevet diagnosen »udmatningssyndrom«, der har diagnosekoden F43.8A og anvendes til patienter, der er sygemeldt med ARS (eller anden længerevarende stress). Her i Danmark kan vi anvende Z73.

​

Betydningen af diagnose i systemet

Den rette diagnose får betydning for behandling, økonomisk hjælp og tid nok til at blive rask.

​

Følgende 3 citater er fra: 

Det Etiske Råd  Diagnosen uden for sundhedssystemet

…” i de situationer, hvor lægerne faktisk anerkender lidelsen som en sygdom og søger at stille den rette diagnose, kan processen imidlertid i nogle tilfælde trække i langdrag, fordi en del læger har et utilstrækkeligt kendskab til diffuse lidelser. Nogle patienter berettede således om meget langvarige udredningsforløb, som havde gjort det vanskeligt for dem at få afklaret deres situation og få adgang til sociale ydelser”.(side 6 - Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016) 4/.

​

En filosof sammenfattede sine indtryk angående patienternes møde med det sociale system på følgende måde:

”Noget, som jeg synes bliver klart i forlængelse af den snak, vi havde, er, hvor ekstremt velorienteret og bevidst man skal være som patient for at komme igennem med de her ting. Du skal ikke bare kende din egen sygdomstilstand, dine hverdagserfaringer og den slags. Du skal også kende systemet, og hvilke åbninger og lukkemekanismer der er. Og så skal du have et stort netværk åbenbart – du skal virkelig have nogen, der støtter dig og bakker dig op - det synes jeg bliver klart. Så den skjulte magt der er i dette er, at for at komme igennem de her steder, så skal du virkelig være velorienteret og have stærk support bagfra, og det er jo så ikke sikkert, at alle har det. Og det er jo en ikke så tydelig magt, det er bare folk, der forsvinder…”. (side 11-12 - Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016). 4/

​

"Meget tyder på, at det biomedicinske paradigme og dermed det medicinske og diagnostiske sprog har en særstatus i forbindelse med kommunikationen mellem systemerne forstået på den måde, at det tillægges en større autoritet og betydning end andre former for sprog. Dermed har det også en tendens til at underminere den betydning, andre forståelsesformer kunne have for behandlingen af borgeren. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at borgerens egne oplevelser og overvejelser kun i meget begrænset udstrækning inddrages i sagsbehandlingen og får indflydelse på denne. Helt konkret giver dette sig udtryk i, at det ikke anses for relevant at spørge til borgerens egne oplevelser angående lidelsen eller til borgerens forventninger til fremtiden og egen oplevelse af sine behov. Sagsbehandlingen foregår i stedet med udgangspunkt i diagnosen og det sygdomsforløb, der må forventes ud fra diagnosen. Men eftersom diagnosen dækker over meget forskellige sygdomstilstande, fører dette ikke nødvendigvis til en hensigtsmæssig tildeling af ydelser i det enkelte tilfælde”.(side 8 Diagnosen uden for sundhedssystemet (Det Etiske Råd 2016). 4/

​

Noter

1/ I opslagsværket Praktisk Medicin læste vi (Odsherred Terapihave) første gang diagnosen, i 2012, måske den har været der tidligere. Teksten er blevet opdateret, men der er ikke ændret i indholdet – den står uforandret i 2019 udgaven. I Ugeskrift for Læger, jan. 2012, skrev professor Per Bech, at "udmatningssyndromet", som langvarig stress også kan betegnes, var placeret forkert i det danske diagnosesystem.

2/ ICD-10 er et hierarkisk system, der prioriterer den diagnose der har det laveste tal således, at hvis en patient opfylder kravene til to eller flere diagnoser, er det diagnosen med det laveste nummer der har prioritet.

Forudgået cifferkoden er et bogstav, og psykiske lidelser har forbogstavet "F". Koderne er 3- eller 4-cifret, hvor de to første cifre beskriver hovedområdet, herefter et punktum, hvorefter det tredje ciffer beskriver undergruppen og det eventuelle fjerde ciffer beskriver den aktuelle sværhedsgrad.

Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendigt at man er enig om, hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt diagnose. Til dette brug har der således gennem tiderne været forskellige diagnosesystemer. Der har været forskellige systemer alt efter hvilket land og kultur man boede i, hvilket har gjort det svært at sammenligne sygdomme, og dermed den bedste behandling fra land til land. For at råde bod på dette enedes læger fra stort set alle lande via WHO om at indføre diagnosesystemet: ICD-10. Dette er en forkortelse for: International Classification of Disease - 10.de udgave, eller oversat til dansk: International sygdoms klassifikation udgave nr. 10. Det er med ICD-10 muligt direkte at overføre resultaterne fra en videnskabelig undersøgelse foretaget i et land til et andet.